Vi udlejer vores private dejlige rækkehus, der er velegnet til 4 (5) voksne personer, på 110 m2 i roligt kvarter bag forbjerget til den levende  Sydfranske havn i La Ciotat. Bebyggelsen består af i alt 5 huse med 3 familier i hver, hvor der udelukkende bor franske familier. Huset indeholder bl.a. 2 dobbeltværelser og 2 toiletter, og har privat parkeringsplads lige uden for døren. Vi foretrækker folk, der ikke ryger indendørs. Bl.a. på grund af  trappen til 1. sal, foretrækkes familier uden mindre børn. Husdyr er ikke tilladt p.g.a. allergi. Ankomst: lørdag tidligst kl. 14.00. Afrejse: lørdag senest kl. 11.00  med mindre andet er aftalt. Air France flyver direkte til Marseille lørdag og søndag til rimelige priser.

Hverdagen i La Ciotat

Om morgenen lander fiskerne deres friskfangede fisk, og der foregår en livlig handel på kajen i den idylliske havn, der blot ligger 13 min. gang fra huset. To gange om ugen er der marked, et på havnen og et i den gamle bydel, hvor folk fra oplandet sælger deres frugter og grøntsager m.m. I vil møde en venlighed, der gør handelen til en særlig fornøjelse. I kan også besøge en af de mange restauranter langs havnen og strandpromenaden med udsøgte provencalske specialiteter, eller fransk køkken til meget rimelige priser. 

Der er 10 min. gang til de skønneste klippe-badelaguner "Figuerolles" og "Mugel", og 10 min. gang til den idylliske havneby La Ciotat. På den anden side af havnen strækker sig 6 km ægte riviera sandstrand. Går man op ad vejen bag huset, kommer man efter 10 min. til et fredet naturområde, der strækker sig helt til den idylliske havneby Casis. Man går helt ude ved Europas højeste skrænter 450 m o.h.o. Udsigten i klart vejr er helt ubeskrivelig smuk.  Detaljeret beskrivelse af huset!

Adresse/kontakt:  

Henning Fardan
Les Hauts de Figuerolles, Bât, L'Alizé
13600 La Ciotat

Tlf.: i   FR  0033442012930                                Mobil: i DK 004540526041                                              E-mail: henning@fardan.dk

 

Flere billeder
Lidt om fakta , flere fakta
Priser/udlejning
E-mail:

Til startside